Navn
Navnet "Zeeuws" (Zeeusch, Zeesch) har i al fald været brug
siden det 13. århundrede for kystsproget som blev talt ved Zeelands og
Hollands øer og ved den flamske kystregion som lige strækker sig forbi
Dunkirk. Hvor navnet kommer fra vides ikke med sikkerhed, selvom en
forbindelse med Zees ("fra søen") kunne være nærliggende.
Navnet "Zeeuws" bruges nutidigt til at referere til
sproget/dialekterne som tales i Goeree-Overflakkee, de zeelandske øer såvel
som vest- og central-zeeuwsk-flandern. De tætrelaterede dialekter som
tales i vest- og fransk-flandern kendes under navnene vestflamsk og fransk
flamsk (Vlaemsch, Vlemsj) respektivt. På grund af den store lighed med
zeelandsk zeeuwsk skal der ofte blive refereret til disse to dialekter i
det følgende. Det engelske navn "Zeelandic" bruges som et
paraplybegreb for de tre varianter. Et fælles navn har dog ikke staæt
sig fast blandt de talende.
Område
Zeelandsk tales i de nederlandske provinser Zeeland (undtagen de østlige
dele af zeuwsk Flandern) og Zuid-Holland (Sydholland, kun på Gøree-Overflakkee
og i landsbyerne Oostvoorne, De Tinte og Rockanje på Voorne).
Området hvori zeelandsk tales afgrænset af to vigtige isoglosser (dvs,
dialektgrænser). I det zeelandske område, skiftede middelnederlandsk uu
[y:] aldrig til ui [(oe)y] og ie [i:] skiftede aldrig til ij [Ei]. Disse
vokalskift forekom i hollandsk (til nord), brabantisk (til øst) og østflamsk
(til sydøst). Disse isoglosser bærer ikke kun lingvistisk signifikans,
men de spiller også en stor rolle i de talendes sprogoplevelse.
Den sydlige grænse er en hel anden historie. Overgangen fra zeelandsk
zeuwsk til vestflamsk er meget blød og der er så og sige ingen forstaælsesproblemer
mellem folk fra den ene og den anden egn. Der er ligeledes ingen sproggrænse
mellem vestflamsk og fransk framsk. Der er simpelthen tale om brug af
forskellige mærkater for et og samme regionalsprog i de tre lande
Nederland, Belgien og Frankrig: Zeêuws, (West-)Vlaoms og Vlæmsch
respektivt.
Historie Det var så tidligt som i det 13. Århundrede at zeelandsk for første
gang for nævnt som et seperat regionalsprog. For eksempel skret Jacob van
Maerland følgende om hans arbejdsmetoder:
Men moet om de rime te souken
Misselike tonghe in bouken:
Duuts, Diets, Brabants, Vlaemsch, Zeeus;
Walsch, Latijn, Griex ende Hebreeus
For efter rim at søge, har man brug for
Forskellige tunger (sprog) i bøger:
Tysk, nedersaksisk, brabantsk, flamsk, zeelandsk;
Vallonsk (fransk), latin, græsk og hebræisk.
Som det fremgår blev zeelandsk datidigt stavet som
"Zee(u)s(sch)" og blev brugt til at referere til sproget ved den
flamske kyst. Indtil omkring det 15. århundrede, ombefattede det hele
kystregionen med dets adskellige øer, fra Oostvoorne og hele vejen til og
forbi Dunkirk. Det var sproget der blev brugt for det indre af Flandern
(Gent, Kortijk) som blev kaldt flamsk (Vlaams).
Da den Brügske skuespiller Cornelis Everaert i 1526 havde en sejler
"talende zeelandsk" (sprekende de Zeeusche taele) med i hans
stykke "Ghewillig Labuer ende Volc van Neeringhe" mente han
sikkert det almene flamske kystsprog. Zeelandsk var på daværende
tidspunkt et bredre begreb end i den dag i dag
Vestflemisk, fransk flemisk og zeelandsk flemisk på den ene side og ø-zeelandsk
på den anden begyndte at adskille sig mere fra hinanden. Sydpå blev
sproget påvirket af den såkaldte "brabantiske ekspansion",
selvom denne påvirkning ikke nær var så stærk som i østflamsk, som
optog at stor antal af de sproglige brabantiske kendetegn. I norden blev
sproget til stadighed påvirket af hollandsk og det nederlandske
standardsprog.
Som et resultat af dette er flere af de ingwæoniske (nordsø-germanske)
kendemærker efterhånden forsvundet fra vestflamsk og zeelandsk zeeuwsk.
Påfaldende har dialekterne i de fjerneste Fransk-Flandernsk egne stadig
en del kendetegn som det ikke deler med vestflamsk, men dog med zeelandsk
zeeuwsk såvel som det stærkt ingwæoniske sprog, frisisk.
Det 17. Århundrede var zeelandsk gyldne århundrede, hvor det havde
status som officiel sprog i den "frie og uafhængige stat
Zeeland" (Vrye en Independente Staat van Zeeland) og blev brugt i
adskellige privatkollonier ejet af den zeelandske stat og partikulære
zeelændere (Guyana, Surinam, Nordøstbrasilien, Tobago, St. Eustacia,
Saba, de senere danske jomfruøre: St. Croix, St. Thomas, osv.). Desuden
opstod der på dette tidspunkt adskellige kreolsprog som baserede sig på
det zeelandske og flere afrikanske sprog (Berbice, Skepi og det kreolske
sprog (Det Creolske Sprog/De Creol Tael; som også på nederlandsk går
under det tildelsfarvede navn "Neger-Hollands"). Et af disse
sprog, Berbice Dutch fra Guyana talse stadigt. Sammen med engelsk
(jamaicansk, surinamesisk, cape-barren-engelsk, hawai'i-engelsk-kreol,
osv.) og afrikaansk (flytaalsk og oorlamsk) hører zeelandsk altså med
til de eneste lavlandssprog der ahr fungeret som basis for kreolsprog. (Se
"kontaktsprog").
Antal talende
Ifølge ny markedsundersøgelse (Stichting Scoop - Zeeuws Instituut
voor Zorg, Welzijn en Cultuur, 2002), taler 73,9 % af indbyggerne i
Zeeland, zeelandsk. Lidt mere end halvdelen (56,6%) af befolkningen gør
dette ofte, og 17,3% gør det fra tid til anden.
Man må dog have i baghovedet at sprogsituationen i og omkring de større
Zeelandske byer (Middelburg, Vlissingen, Gøs og Terneuzen) langt fra er
rosenrød. Knap en tredjedel af Zeelands storbybeboere kan stadigt tale
zeelandsk.
Ingen data er kendt for Goeree-Overflakkee, men sprogsituationen er
sikkert den samme som for Zeeland.
Det ser helt anderledes ud for de tre zeelandsk-talende landsbyer på
Voorne; kun en lille del af befolkningen taler stadigt zeelandsk, især
pga. den store påvirkning af naboen Rotterdam.
For Vestflandern er officielle skøn så høje som 85% eller endda endnu højere.
I Fransk-Flandern, mister sproget i høj grad bundfæste og kun en hvis
procentdel af ældre folk taler vlaemsch. Talende under 40 år er ikke
lette at finde, med undtagelse af nogle yngre mennesker som har forsøgt
at lære sproget via sprogkurser.
Status Zeelandsk nyder ingen form for officiel anerkendelse. Det samme gælder
for vestflansk og fransk flamsk. I 2001 blev en ansøgelse om officiel
anerkendelse ifølge det europæiske sprogregelsæt for regional og
minoritetssprog repræsenteret for den nederlandske regering. Denne type
anerkendelse kræver at regeringen beskytter sproget og promovere dets
brug.
Ifølge en for nyligt fortaget undersøgelse, anser 94% af den zeelandske
befolkning sproget som værdifuldt, 82% ønsker anerkendelse af sproget
for at sikre dets overlevelse (Scoop, 2002). Til overraskelse og glæde
bruges det regionale sprog i stigende grad steder hvor det tidligere var
tabu (i administrationen, af middelklassen, i kirken).
Offentlige tjenester og industri
Zeelandsk bruges sådan set aldrig i den offentlige administration. Det
brug er begrænset til nogle kommunalmøder. Desuden bruges zeelandsk sjældent
eller aldrig i kommunikation med borgeren.
Zeelandsk bruges meget oftere i velfærdssektoren, selvom dette ikke er
officiel politik. Der er ingen anbefaling om at benytte zeelandsk i
hjemmeplejen eller på plejehjemmene, selvom sådanne anbefalinger om at
benytte regionalsprog eksistere i de fleste andre nederlandske provinser.
Der er et antageligt stort antal salmer, sange og bibler tilgængeligt på
zeelandsk, og kirketjenester (især protestantiske) afholdes ofte på
regionalsproget. Her skal nævnet kirken Ellesdiek i Ellewoutsdijk - en
kirke som
har udviklet sig til en form for spirituel-kulturel center, hvor zeelandsk
er det eneste sprog som bruges i den almene kirkelige tjeneste og andre
typer af aktiviteter.
I industrisektoren stiller zeelandisk en betydningsfuld rolle, især i
mindre og mellemstore firmær. Mange firmamøder afholdes på zeelandsk,
mange forbrugere benytter zeelandsk ved besøg, og der reklameres endda på
zeelandsk (dog ikke i så stor udstrækning).
Situationen er lignende i Vestflandern, selvom der ikke findes nogle
kirketjenester på sproget. I Fransk-Flandern er sproget nærmest
forsvundet fra det offentlige liv.
Uddannelse For tiden er nogle projekter sat i værks for at undervise i zeelandsk
i folkeskolen. Noget lignende eksistere ikke for overbygningen (svarer ca.
gymnasielle uddannelser) eller på de videregaænde uddannelser såsom
universitetet. Der findes ingen undervisning i sproget i Vestflandern,
hvorimod specialkurser i Fransk-Flandern nyder stor popularitet mellem
unge og voksne.
Zeelandsk er det eneste regionalsprog i nordvest-europa (Nordtyskland,
Nederland, Flandern, Englang, Skotland, Nordirland) som ikke systematisk
er blevet studeret af nogen videnskabelig institution. De zeelandske
flamske dialekter, vestflamsk og fransk-flamsk dialekter får begrænset
opmærksomhed i projektet 'Ordbogen for de flamske dialekter' (Woordenbøk
van de Vlaamse Dialecten) som udføres af rigsuniversitetet i Gent
(Rijksuniversiteit Gent).
Medier Zeelandsk bruges sjældent i regionale udsendelser, endnu mindre i
fjernsynet end på radiøn. Lokale radiostationer vægter heller ikke
zeelandsk højt. En kolonne per uge dedikeret til zeelandsk i PZC, den
eneste regionale avis i Zeeland. Situationen i Vestflandern er lignende,
mens Fransk-Flandern har en uafhængig radiostation ved navn Uylenspieghel
som tiltrækker en del lyttere med programmer på fransk og flamsk. I
Zeeland udgives magasinet Noe fire gange om året. Magasiner er
udelukkende zeelandsk-sproget (zeelandsk zeeuwsk, vestflamsk,
fransk-flamsk) og bringer også aktuelle emner.
Kultur Zeelandsk og vestflamsk bruges af at stort antal kunstnere. Dette
inkluderer sangere-sangskrivere og rockgrupper. I 2000, opnaæt en
zeelandsk-sproget sang for første gang at placere sig på Nederlands
top-40-liste. Det var den zeelandske/amsterdamske gruppe Nuff Said som
havde indspillet adskellige zeelandsk-sprogede sange for den
zeelandsk-sprogede kultfilm Wilde Mossels. I Belgien tiltrækker kunstnere
såsom Willem Vermandere, Flip Kowlier og 't Hof van Commerce også
national opmærksomhed. Fransk-Flandern har korerne Reuzekoor fra Dunkirk
og Joël & Klerktje med traditionelle flamske repertoirer.
Mange lokale og regionale teaterforeninger opfører med
fast mellemrun stukker på zeelandsk og vestflamsk. Det regionale sprog
bruges fra tid til anden også i professionelle produktioner.
Folketeateret for Fransk-Flandern som har stedfæste i Belgien opfører
hvert år en serie teaterforestillinger i Fransk-Flandern med stor succes.
En håndfuld bøget med zeelandsk-sprogede digte og
kortprosa udgives årligt. Yderligere udgiven det førnævnte Magasin Noe.
Med nogle få undtagelser er kvaliteten af det zeelandske litteratur endnu
ikke på fod med de fleste andre regionalsprog.
Litterærproduktion på vestflamsk er meget begrænset,
endnu mindre begrænset end på zeelandsk zeeuwsk. I Fransk-Flandern er
den mest kendte forfatter poeten Jean-Noël Ternynck. Hans poetiske tanker
om hans land er tilgængelige på bogform og på lydbånd (med
baggrundsmusik). Der findes en generel retskrivningssystem for all de
zeelandske dialekter som er accepteret af de fleste talende og mange
forfattere.
Skrevet af Marco Evenhuis og oversat til dansk af Kenneth Rohde Christiansen
som en del af Lowlands Talk-projektet
