Zeelandsk (zeeuwsk)

Genealogisk klassifikation
Indo-europæisk / germansk / vestgermansk / ingwæonisk (nordsø-germansk)

Navn
Navnet "Zeeuws" (Zeeusch, Zeesch) har i al fald været brug siden det 13. århundrede for kystsproget som blev talt ved Zeelands og Hollands øer og ved den flamske kystregion som lige strækker sig forbi Dunkirk. Hvor navnet kommer fra vides ikke med sikkerhed, selvom en forbindelse med Zees ("fra søen") kunne være nærliggende.
Navnet "Zeeuws" bruges nutidigt til at referere til sproget/dialekterne som tales i Goeree-Overflakkee, de zeelandske øer såvel som vest- og central-zeeuwsk-flandern. De tætrelaterede dialekter som tales i vest- og fransk-flandern kendes under navnene vestflamsk og fransk flamsk (Vlaemsch, Vlemsj) respektivt. På grund af den store lighed med zeelandsk zeeuwsk skal der ofte blive refereret til disse to dialekter i det følgende. Det engelske navn "Zeelandic" bruges som et paraplybegreb for de tre varianter. Et fælles navn har dog ikke staæt sig fast blandt de talende.

Område
Zeelandsk tales i de nederlandske provinser Zeeland (undtagen de østlige dele af zeuwsk Flandern) og Zuid-Holland (Sydholland, kun på Gøree-Overflakkee og i landsbyerne Oostvoorne, De Tinte og Rockanje på Voorne).
Området hvori zeelandsk tales afgrænset af to vigtige isoglosser (dvs, dialektgrænser). I det zeelandske område, skiftede middelnederlandsk uu [y:] aldrig til ui [(oe)y] og ie [i:] skiftede aldrig til ij [Ei]. Disse vokalskift forekom i hollandsk (til nord), brabantisk (til øst) og østflamsk (til sydøst). Disse isoglosser bærer ikke kun lingvistisk signifikans, men de spiller også en stor rolle i de talendes sprogoplevelse.
Den sydlige grænse er en hel anden historie. Overgangen fra zeelandsk zeuwsk til vestflamsk er meget blød og der er så og sige ingen forstaælsesproblemer mellem folk fra den ene og den anden egn. Der er ligeledes ingen sproggrænse mellem vestflamsk og fransk framsk. Der er simpelthen tale om brug af forskellige mærkater for et og samme regionalsprog i de tre lande Nederland, Belgien og Frankrig: Zeêuws, (West-)Vlaoms og Vlæmsch respektivt.

Historie
Det var så tidligt som i det 13. Århundrede at zeelandsk for første gang for nævnt som et seperat regionalsprog. For eksempel skret Jacob van Maerland følgende om hans arbejdsmetoder:

Men moet om de rime te souken 
Misselike tonghe in bouken: 
Duuts, Diets, Brabants, Vlaemsch, Zeeus; 
Walsch, Latijn, Griex ende Hebreeus

For efter rim at søge, har man brug for 
Forskellige tunger (sprog) i bøger:
Tysk, nedersaksisk, brabantsk, flamsk, zeelandsk;
Vallonsk (fransk), latin, græsk og hebræisk.

Som det fremgår blev zeelandsk datidigt stavet som "Zee(u)s(sch)" og blev brugt til at referere til sproget ved den flamske kyst. Indtil omkring det 15. århundrede, ombefattede det hele kystregionen med dets adskellige øer, fra Oostvoorne og hele vejen til og forbi Dunkirk. Det var sproget der blev brugt for det indre af Flandern (Gent, Kortijk) som blev kaldt flamsk (Vlaams).
Da den Brügske skuespiller Cornelis Everaert i 1526 havde en sejler "talende zeelandsk" (sprekende de Zeeusche taele) med i hans stykke "Ghewillig Labuer ende Volc van Neeringhe" mente han sikkert det almene flamske kystsprog. Zeelandsk var på daværende tidspunkt et bredre begreb end i den dag i dag
Vestflemisk, fransk flemisk og zeelandsk flemisk på den ene side og ø-zeelandsk på den anden begyndte at adskille sig mere fra hinanden. Sydpå blev sproget påvirket af den såkaldte "brabantiske ekspansion", selvom denne påvirkning ikke nær var så stærk som i østflamsk, som optog at stor antal af de sproglige brabantiske kendetegn. I norden blev sproget til stadighed påvirket af hollandsk og det nederlandske standardsprog.
Som et resultat af dette er flere af de ingwæoniske (nordsø-germanske) kendemærker efterhånden forsvundet fra vestflamsk og zeelandsk zeeuwsk. Påfaldende har dialekterne i de fjerneste Fransk-Flandernsk egne stadig en del kendetegn som det ikke deler med vestflamsk, men dog med zeelandsk zeeuwsk såvel som det stærkt ingwæoniske sprog, frisisk.
Det 17. Århundrede var zeelandsk gyldne århundrede, hvor det havde status som officiel sprog i den "frie og uafhængige stat Zeeland" (Vrye en Independente Staat van Zeeland) og blev brugt i adskellige privatkollonier ejet af den zeelandske stat og partikulære zeelændere (Guyana, Surinam, Nordøstbrasilien, Tobago, St. Eustacia, Saba, de senere danske jomfruøre: St. Croix, St. Thomas, osv.). Desuden opstod der på dette tidspunkt adskellige kreolsprog som baserede sig på det zeelandske og flere afrikanske sprog (Berbice, Skepi og det kreolske sprog (Det Creolske Sprog/De Creol Tael; som også på nederlandsk går under det tildelsfarvede navn "Neger-Hollands"). Et af disse sprog, Berbice Dutch fra Guyana talse stadigt. Sammen med engelsk (jamaicansk, surinamesisk, cape-barren-engelsk, hawai'i-engelsk-kreol, osv.) og afrikaansk (flytaalsk og oorlamsk) hører zeelandsk altså med til de eneste lavlandssprog der ahr fungeret som basis for kreolsprog. (Se "kontaktsprog").

Antal talende
Ifølge ny markedsundersøgelse (Stichting Scoop - Zeeuws Instituut voor Zorg, Welzijn en Cultuur, 2002), taler 73,9 % af indbyggerne i Zeeland, zeelandsk. Lidt mere end halvdelen (56,6%) af befolkningen gør dette ofte, og 17,3% gør det fra tid til anden. 
Man må dog have i baghovedet at sprogsituationen i og omkring de større Zeelandske byer (Middelburg, Vlissingen, Gøs og Terneuzen) langt fra er rosenrød. Knap en tredjedel af Zeelands storbybeboere kan stadigt tale zeelandsk.
Ingen data er kendt for Goeree-Overflakkee, men sprogsituationen er sikkert den samme som for Zeeland.
Det ser helt anderledes ud for de tre zeelandsk-talende landsbyer på Voorne; kun en lille del af befolkningen taler stadigt zeelandsk, især pga. den store påvirkning af naboen Rotterdam.
For Vestflandern er officielle skøn så høje som 85% eller endda endnu højere. I Fransk-Flandern, mister sproget i høj grad bundfæste og kun en hvis procentdel af ældre folk taler vlaemsch. Talende under 40 år er ikke lette at finde, med undtagelse af nogle yngre mennesker som har forsøgt at lære sproget via sprogkurser.

Status
Zeelandsk nyder ingen form for officiel anerkendelse. Det samme gælder for vestflansk og fransk flamsk. I 2001 blev en ansøgelse om officiel anerkendelse ifølge det europæiske sprogregelsæt for regional og minoritetssprog repræsenteret for den nederlandske regering. Denne type anerkendelse kræver at regeringen beskytter sproget og promovere dets brug.
Ifølge en for nyligt fortaget undersøgelse, anser 94% af den zeelandske befolkning sproget som værdifuldt, 82% ønsker anerkendelse af sproget for at sikre dets overlevelse (Scoop, 2002). Til overraskelse og glæde bruges det regionale sprog i stigende grad steder hvor det tidligere var tabu (i administrationen, af middelklassen, i kirken).

Offentlige tjenester og industri
Zeelandsk bruges sådan set aldrig i den offentlige administration. Det brug er begrænset til nogle kommunalmøder. Desuden bruges zeelandsk sjældent eller aldrig i kommunikation med borgeren.
Zeelandsk bruges meget oftere i velfærdssektoren, selvom dette ikke er officiel politik. Der er ingen anbefaling om at benytte zeelandsk i hjemmeplejen eller på plejehjemmene, selvom sådanne anbefalinger om at benytte regionalsprog eksistere i de fleste andre nederlandske provinser.
Der er et antageligt stort antal salmer, sange og bibler tilgængeligt på zeelandsk, og kirketjenester (især protestantiske) afholdes ofte på regionalsproget. Her skal nævnet kirken Ellesdiek i Ellewoutsdijk - en kirke som
har udviklet sig til en form for spirituel-kulturel center, hvor zeelandsk er det eneste sprog som bruges i den almene kirkelige tjeneste og andre typer af aktiviteter.

I industrisektoren stiller zeelandisk en betydningsfuld rolle, især i mindre og mellemstore firmær. Mange firmamøder afholdes på zeelandsk, mange forbrugere benytter zeelandsk ved besøg, og der reklameres endda på zeelandsk (dog ikke i så stor udstrækning).
Situationen er lignende i Vestflandern, selvom der ikke findes nogle kirketjenester på sproget. I Fransk-Flandern er sproget nærmest forsvundet fra det offentlige liv.

Uddannelse
For tiden er nogle projekter sat i værks for at undervise i zeelandsk i folkeskolen. Noget lignende eksistere ikke for overbygningen (svarer ca. gymnasielle uddannelser) eller på de videregaænde uddannelser såsom universitetet. Der findes ingen undervisning i sproget i Vestflandern, hvorimod specialkurser i Fransk-Flandern nyder stor popularitet mellem unge og voksne.
Zeelandsk er det eneste regionalsprog i nordvest-europa (Nordtyskland, Nederland, Flandern, Englang, Skotland, Nordirland) som ikke systematisk er blevet studeret af nogen videnskabelig institution. De zeelandske flamske dialekter, vestflamsk og fransk-flamsk dialekter får begrænset opmærksomhed i projektet 'Ordbogen for de flamske dialekter' (Woordenbøk van de Vlaamse Dialecten) som udføres af rigsuniversitetet i Gent (Rijksuniversiteit Gent).

Medier
Zeelandsk bruges sjældent i regionale udsendelser, endnu mindre i fjernsynet end på radiøn. Lokale radiostationer vægter heller ikke zeelandsk højt. En kolonne per uge dedikeret til zeelandsk i PZC, den eneste regionale avis i Zeeland. Situationen i Vestflandern er lignende, mens Fransk-Flandern har en uafhængig radiostation ved navn Uylenspieghel som tiltrækker en del lyttere med programmer på fransk og flamsk. I Zeeland udgives magasinet Noe fire gange om året. Magasiner er udelukkende zeelandsk-sproget (zeelandsk zeeuwsk, vestflamsk, fransk-flamsk) og bringer også aktuelle emner.

Kultur
Zeelandsk og vestflamsk bruges af at stort antal kunstnere. Dette inkluderer sangere-sangskrivere og rockgrupper. I 2000, opnaæt en zeelandsk-sproget sang for første gang at placere sig på Nederlands top-40-liste. Det var den zeelandske/amsterdamske gruppe Nuff Said som havde indspillet adskellige zeelandsk-sprogede sange for den zeelandsk-sprogede kultfilm Wilde Mossels. I Belgien tiltrækker kunstnere såsom Willem Vermandere, Flip Kowlier og 't Hof van Commerce også national opmærksomhed. Fransk-Flandern har korerne Reuzekoor fra Dunkirk og Joël & Klerktje med traditionelle flamske repertoirer.

Mange lokale og regionale teaterforeninger opfører med fast mellemrun stukker på zeelandsk og vestflamsk. Det regionale sprog bruges fra tid til anden også i professionelle produktioner. Folketeateret for Fransk-Flandern som har stedfæste i Belgien opfører hvert år en serie teaterforestillinger i Fransk-Flandern med stor succes.

En håndfuld bøget med zeelandsk-sprogede digte og kortprosa udgives årligt. Yderligere udgiven det førnævnte Magasin Noe. Med nogle få undtagelser er kvaliteten af det zeelandske litteratur endnu ikke på fod med de fleste andre regionalsprog.

Litterærproduktion på vestflamsk er meget begrænset, endnu mindre begrænset end på zeelandsk zeeuwsk. I Fransk-Flandern er den mest kendte forfatter poeten Jean-Noël Ternynck. Hans poetiske tanker om hans land er tilgængelige på bogform og på lydbånd (med baggrundsmusik). Der findes en generel retskrivningssystem for all de zeelandske dialekter som er accepteret af de fleste talende og mange forfattere.

Skrevet af Marco Evenhuis og oversat til dansk af Kenneth Rohde Christiansen som en del af Lowlands Talk-projektet