Område og dialekter
I Tyskland, er nedersaksisk officielt anerkendt i 8 nordlige delstater
(Bundesländer): Slesvig-Holsten (Slesvig er også historisk kendt som
Hedeby), Hamborg, Nedersaksen, Bremen, Nordrhein-Westfalen,
Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt og Brandenburg. Det benyttes også
i et mindre nordligt område i provinsen Hessen. Konventionelt er disse,
meget tysk-påvirkede dialekter, grupperet på følgende måde:
Vestnedersaksisk:
Nordsaksisk (i nordvest - med de frisisk-påvirkede dialekter i
Østfrisland/Ostfriesland, Oldenborg og Emsland som en del af
denne gruppe)
Westfalisk (i sydvest)
Ostfalisk (i sydvest af de vestsaksiske områder)
Østnedersaktisk:
Mecklenburgisk-Vorpommersk (i den nordlige halvdel af Østnedersaksen)
Mark-Brandenburgisk (syd for mecklenburgisk-Vorpommersk)
Den østnedersaksiske gruppe fortsatte en gang henover,
hvad der i dag er det nordlige Polen (med dialekterne vestpreussisk eller
østpreussisk) og hele vejen til dele af det russisk-administrerede
Kaliningrad (Königsberg) ("østpreussisk"). Med undtagelsen af
de mennonitisk-vestpreussiske dialekter (Plautdietsch) er alle disse
dialekter, øst for det nuværende Tyskland, døde.
Dialekterne brugt i de østlige dele af Nederland(ene) er
nederlandsk-påvirkede og har deres egen konventionelle gruppering.
Nederland er landet som ofte, fejlagtigt kaldes for Holland på dansk.
Holland udgør dog kun 2 af Nederlands 12 provinser, og i disse to
provinser, Noord-Holland og Zuid-Holland tales der ikke nedersaksisk.
Navnet Nederlandene er det officielle navn på dansk (Kongeriget
Nederlandene, iflg. Udenrigsministeriet) men bruges for det meste i
historisk forbindelse til at betegne Nederland da det hang sammen med
Belgien.
Groningske dialekter (for det meste i provinsen Groningen)
Drentske dialekter (i provinsen Drenthe)
Stellingwarfske dialekter (i regionen af Stellingwerven som ligger
indenfor provinsen Friessland (Frisland) og også i Overijssel)
Overijsselske dialekter (i provinsen Overijssel):
Twentske dialekter
Sallandske dialekter
Vestoverijsselske dialekter
Achterhoeksk (i provinsen Gelderland)
Østveluwiske dialekter (også i Gelderland)
Dialekterne i norden kan placeres under den nordsaksiske
gruppering, specielt de frisisk-påvirkede dialekter. Dialekterne længere
mod syd kan placeres under den westfalliske gruppering. Den officielle
"tyske" minoritetsgruppe i Danmark (mest i Sønderjylland) var førhen
for det meste nedersaksisk talende. Den tyske mærkat led dog til
sprogpolitikker som var en udvidelse af de tyske, som de var før
nedersaksisk blev anerkendt i Tyskland. Minoritetsadministrationen,
medierne, uddannelsessystemet og kirketjenesterne foregik derfor på højtysk,
og gjorde det på ingen måde tilladt at benytte nedersaksisk. Resultatet
er at nedersaksisk er så godt som død i Danmark. Nedersaksisk bruges også
i Rusland, Ukraine, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Østrig og i
Amerika. Dialekterne i de østlige dele af Eurasien tilhører mennonitisk
"plautdietsch". Mange af disse plautdietsch-talende har på det
seneste emigreret til Tyskland. Plautdietsch benyttes også i Amerika. I
Nordamerika er der desuden adskillige
ikke-mennonitisk-nedersaksisk-talende samfunde, især i midtvest-USA.
Nogle af disse begyndte i det 19. århundrede og har udviklet specielle
amerikanske dialekter af sproget, med både arkaiske og innovative træk.
Navn
Det vi kalder nedersaksisk er blandt de fleste kendt som
"nedertysk", især med henvisning til varianterne i Tyskland.
Selvom det er et faktum at denne betegnelse er blevet populær i Tyskland
og tyske studiekredse, så kan det dog ikke ses et heldig navnevalg.
Først og fremmest, bygger nedersaksisk på den saksiske
underinddeling af en vestgermansk sproggren, kendt som
"nedertysk", dets søster-underinddeling værende
"nederfrankisk" (hvilket indbefatter nederlandsk-flamsk,
zeelandsk og afrikaansk). For det andet bliver navnet
"nedertysk" (på tysk, Niederdeutsch eller Plattdeutsch) ofte
brugt af tyskere, i ikke-historiske sammenhænge, som en form for altdækkende
mærkat for dialekter af mindst to sprog, som bliver talt i Tyskland: de
fleste af dem er efterkommere af oldsaksisk, men det inkluderer også
nogle få neder- og centralfrankiske dialekter, som bør ses som dialekter
af nederlandsk eller limburgisk (de to sprog beskrives senere i denne
serie). Det ofte brugte navn Platt (eller Plattdeutsch) eller blot plat er
en endnu mindre præcis betegnelse, da den kan henvise til næsten alle
ikke-standardiserede sprogvarianter i de lavtliggende (nedre-) lande
(inklusiv Nordtyskland), endda til rheniske og alemaniske varianter meget
længere til syd. Desuden er nedersaksisk og tysk efterkommere af to
forskellige sprog: oldsaksisk og oldtysk (oldhøjtysk). Før nedersaksisk
blev overdækket og undertrykt af tysk, kaldte mange af dets talere det
stadigt for "saksisk" (sassysch, osv.) eller
"nedersaksisk" (nedersassysch, osv.), nogle så sent som i det
19. og tidlige 20. århundrede. For at få styr på inkonsistensiteten i
navngivningen "oldsaksisk > nedertysk", har nogle tyske
akademikere valgt at omdøbe det gamle sprog til "oldnedertysk"
for at holde det i traditionen med tyskificering.
Dialekterne som tales i de østlige dele af Nederlandene
bliver stadigt i dette land kaldt for "nedersaksisk" (ned.
nedersaksisch). Det lingvistisk-mest-korrekte navn vil være
"saksisk" (eller nusaksisk, moderne saksisk). Dog, er dette
blevet navnet man bruger for de tyske dialekter som tales i den tyske
delstat Saksen; oprindelig en ikke-saksisk delstat som fik sit navn pga.
15. og 16. dynastiske manøvrer.
De fleste tyskere reagerer i dag på navnet
"nedersaksisk" (ty. Niedersächsisch) for sproget med rysten på
hovedet, ikke kun fordi de er blevet præget af mange års tyskpræget
skolegang, men også fordi de ofte associerer navnet med den relativt
nylig (1946) etablerede delstat Niedersachsen, hvilket er en af de otte
tyske delstater hvori sproget benyttes. Alene af denne grund er man
begyndt at benytte det nederlandske navn Nedersaksisch i stedet for den
tyske ækvivalent Niedersächsisch - især når der henvises til de
saksiske dialekter i Nederland.
Antal talende
Antallet af nedersaksisk-talende er ukendt, da der endnu ikke har været
foretaget større markedsundersøgelser. De forskellige skøn varierer
meget, fra 2 til 10 millioner. Der skønnes at være mellem 1,5 og 2
millioner nedersaksisk-talende i Nederlandene. Skønnene for Tyskland er
mindre specifikke, og resultaterne afhænger meget af hvordan
sprogkompetance er defineret. Antallet er stort hvis man medtager folk som
kan følge simple samtaler, og det bliver endnu større hvis man medtager
folk som ser dem selv som nedersaksisktalende, men i virkeligheden kun kan
håndtere det leksikale, idiomatiske og grammatisk utilstrækkelige
tysk-baserede kunstige sprog "Platt" (Patentplatt). Antallet af
sande nedersaksisktalende er faldende. Der er dog en god del og måske
endda voksende andel af nordtyskere som taler nedersaksisk mere eller
mindre flydende som sekundær eller "genoplivet" sprog.
Status
Nedersaktisk blev officielt anerkendt som et "regionalsprog" i
Østnederland (1997) og Nordtyskland (1999) under det europæiske
sprogregelsæt for regional- og minoritetssprog. Det skal dog stadigt vise
sig hvordan kravene vil blive implementeret og om implementeringen vil
resultere i mere end FIXME: "reluctant tokenism" som vi har set
ind til videre.
Offentlige tjenester
I regionerne hvor nedersaksisk har opnået officiel anerkendelse må det
bruges i al kommunikation med myndighederne. Dette er dog stadig blot
teoretisk. I Tyskland har utilsvarende støtte og uddannelse været blandt
favoritundskyldningerne for ikke at have levet op til EU-bestemmelserne og
for at have trukket ting i langdrag.
Uddannelse
På nuværende tidspunkt bruges nedersaksisk ikke som hovedsprog i nogen
formel uddannelse og er ej heller et obligatorisk fag, og kun få skoler
tilbyder det som et tilvalgsfag. At studere det som tilvalgsfag tilbydes på
et fåtal af lokale gymnasier, læreinstitutioner og universiteter. På
universitetsniveau studeres det for det meste, som et teoretisk emne
gennem de nederlandske og tyske medier.
Medier
Nedersaksisk har aldrig holdt sig tilbage som et litterært sprog.
Adskillige nedersaksiske bøger og tidsskrifter udgives hvert år, og
antallet var været stigende på det seneste. De fleste belles-lettres-værker
falder stadig under kategorierne "folksy" (form for musikstil)
og "komedie", men nogle værker på mere nutidige stile og
genrer er også udgivet. Nutidigt litteratur er også fremskyndet via
skrivekonkurrencer. Et stigende antal nedersaksiske udgivelser, er oversættelser
fra andre sprog. Der er et mindre antal nedersaksiske teatergrupper og
adskillige amatørteatergrupper. På det seneste har virksomheder prøvet
at putte tidssvarende og ikke-kirkelige forestillinger på repertoiret,
enten originale værker eller oversættelser fra andre sprog; [tilføgelse]
f.eks. er de første 2 Harry Potter bøger, samt nogle få udgaver af
Anders And og Asterix oversat til nordnedersaksisk. Produktionen af
nedersaksiske lydoptagelser har også været stigende i de senere år.
Mest dominerende er elektroniske bøger og sangsamlinger på kassettebånd
og cd'er. Udover det sædvanlige på menuen, findes der fremføringer af
samtidsmusik, såsom sjangon-stil, pop- og rocksange. Der er desuden en længerevarende
tradition for at bruge nedersaksisk i radioproduktioner, især i
radiospil, nyhederne, forfatteres oplæsning og religiøse ceremonier - på
det seneste også i talkshow. Sproget bliver brugt begrænset på tv, men
tendensen synes at være stigende de sidste par år. Antallet af
internet-præsentationer på og om nedersaksisk har været jævnt
stigende. Dette medium bringer særdeles lyse udsigter, idet det har
potentiale til at forene sprogets talere, lærlinge og liebhavere fra hele
verdenen.
Skrevet af Reinhard F. Hahn og oversat til dansk af Kenneth Rohde Christiansen
som en del af Lowlands Talk-projektet
