Nedersaksisk (nedertysk, plattysk)

Genealogisk klassifikation
Indo-europæisk / germansk / vestgermansk / nedertysk / saksisk (med nogle ingwæoniske* træk)

* nordsø-vestgermanske

Område og dialekter
I Tyskland, er nedersaksisk officielt anerkendt i 8 nordlige delstater (Bundesländer): Slesvig-Holsten (Slesvig er også historisk kendt som Hedeby), Hamborg, Nedersaksen, Bremen, Nordrhein-Westfalen, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt og Brandenburg. Det benyttes også i et mindre nordligt område i provinsen Hessen. Konventionelt er disse, meget tysk-påvirkede dialekter, grupperet på følgende måde:

  • Vestnedersaksisk:
    • Nordsaksisk (i nordvest - med de frisisk-påvirkede dialekter i Østfrisland/Ostfriesland, Oldenborg og Emsland som en del af denne gruppe)
    • Westfalisk (i sydvest)
    • Ostfalisk (i sydvest af de vestsaksiske områder)
  • Østnedersaktisk:
    • Mecklenburgisk-Vorpommersk (i den nordlige halvdel af Østnedersaksen)
    • Mark-Brandenburgisk (syd for mecklenburgisk-Vorpommersk)

Den østnedersaksiske gruppe fortsatte en gang henover, hvad der i dag er det nordlige Polen (med dialekterne vestpreussisk eller østpreussisk) og hele vejen til dele af det russisk-administrerede Kaliningrad (Königsberg) ("østpreussisk"). Med undtagelsen af de mennonitisk-vestpreussiske dialekter (Plautdietsch) er alle disse dialekter, øst for det nuværende Tyskland, døde.

Dialekterne brugt i de østlige dele af Nederland(ene) er nederlandsk-påvirkede og har deres egen konventionelle gruppering. Nederland er landet som ofte, fejlagtigt kaldes for Holland på dansk. Holland udgør dog kun 2 af Nederlands 12 provinser, og i disse to provinser, Noord-Holland og Zuid-Holland tales der ikke nedersaksisk. Navnet Nederlandene er det officielle navn på dansk (Kongeriget Nederlandene, iflg. Udenrigsministeriet) men bruges for det meste i historisk forbindelse til at betegne Nederland da det hang sammen med Belgien.

  • Groningske dialekter (for det meste i provinsen Groningen)
  • Drentske dialekter (i provinsen Drenthe)
  • Stellingwarfske dialekter (i regionen af Stellingwerven som ligger indenfor provinsen Friessland (Frisland) og også i Overijssel)
  • Overijsselske dialekter (i provinsen Overijssel):
    • Twentske dialekter
    • Sallandske dialekter
    • Vestoverijsselske dialekter
  • Achterhoeksk (i provinsen Gelderland)
  • Østveluwiske dialekter (også i Gelderland)

Dialekterne i norden kan placeres under den nordsaksiske gruppering, specielt de frisisk-påvirkede dialekter. Dialekterne længere mod syd kan placeres under den westfalliske gruppering. Den officielle "tyske" minoritetsgruppe i Danmark (mest i Sønderjylland) var førhen for det meste nedersaksisk talende. Den tyske mærkat led dog til sprogpolitikker som var en udvidelse af de tyske, som de var før nedersaksisk blev anerkendt i Tyskland. Minoritetsadministrationen, medierne, uddannelsessystemet og kirketjenesterne foregik derfor på højtysk, og gjorde det på ingen måde tilladt at benytte nedersaksisk. Resultatet er at nedersaksisk er så godt som død i Danmark. Nedersaksisk bruges også i Rusland, Ukraine, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Østrig og i Amerika. Dialekterne i de østlige dele af Eurasien tilhører mennonitisk "plautdietsch". Mange af disse plautdietsch-talende har på det seneste emigreret til Tyskland. Plautdietsch benyttes også i Amerika. I Nordamerika er der desuden adskillige ikke-mennonitisk-nedersaksisk-talende samfunde, især i midtvest-USA. Nogle af disse begyndte i det 19. århundrede og har udviklet specielle amerikanske dialekter af sproget, med både arkaiske og innovative træk.

Navn
Det vi kalder nedersaksisk er blandt de fleste kendt som "nedertysk", især med henvisning til varianterne i Tyskland. Selvom det er et faktum at denne betegnelse er blevet populær i Tyskland og tyske studiekredse, så kan det dog ikke ses et heldig navnevalg.

Først og fremmest, bygger nedersaksisk på den saksiske underinddeling af en vestgermansk sproggren, kendt som "nedertysk", dets søster-underinddeling værende "nederfrankisk" (hvilket indbefatter nederlandsk-flamsk, zeelandsk og afrikaansk). For det andet bliver navnet "nedertysk" (på tysk, Niederdeutsch eller Plattdeutsch) ofte brugt af tyskere, i ikke-historiske sammenhænge, som en form for altdækkende mærkat for dialekter af mindst to sprog, som bliver talt i Tyskland: de fleste af dem er efterkommere af oldsaksisk, men det inkluderer også nogle få neder- og centralfrankiske dialekter, som bør ses som dialekter af nederlandsk eller limburgisk (de to sprog beskrives senere i denne serie). Det ofte brugte navn Platt (eller Plattdeutsch) eller blot plat er en endnu mindre præcis betegnelse, da den kan henvise til næsten alle ikke-standardiserede sprogvarianter i de lavtliggende (nedre-) lande (inklusiv Nordtyskland), endda til rheniske og alemaniske varianter meget længere til syd. Desuden er nedersaksisk og tysk efterkommere af to forskellige sprog: oldsaksisk og oldtysk (oldhøjtysk). Før nedersaksisk blev overdækket og undertrykt af tysk, kaldte mange af dets talere det stadigt for "saksisk" (sassysch, osv.) eller "nedersaksisk" (nedersassysch, osv.), nogle så sent som i det 19. og tidlige 20. århundrede. For at få styr på inkonsistensiteten i navngivningen "oldsaksisk > nedertysk", har nogle tyske akademikere valgt at omdøbe det gamle sprog til "oldnedertysk" for at holde det i traditionen med tyskificering.

Dialekterne som tales i de østlige dele af Nederlandene bliver stadigt i dette land kaldt for "nedersaksisk" (ned. nedersaksisch). Det lingvistisk-mest-korrekte navn vil være "saksisk" (eller nusaksisk, moderne saksisk). Dog, er dette blevet navnet man bruger for de tyske dialekter som tales i den tyske delstat Saksen; oprindelig en ikke-saksisk delstat som fik sit navn pga. 15. og 16. dynastiske manøvrer.

De fleste tyskere reagerer i dag på navnet "nedersaksisk" (ty. Niedersächsisch) for sproget med rysten på hovedet, ikke kun fordi de er blevet præget af mange års tyskpræget skolegang, men også fordi de ofte associerer navnet med den relativt nylig (1946) etablerede delstat Niedersachsen, hvilket er en af de otte tyske delstater hvori sproget benyttes. Alene af denne grund er man begyndt at benytte det nederlandske navn Nedersaksisch i stedet for den tyske ækvivalent Niedersächsisch - især når der henvises til de saksiske dialekter i Nederland.

Antal talende
Antallet af nedersaksisk-talende er ukendt, da der endnu ikke har været foretaget større markedsundersøgelser. De forskellige skøn varierer meget, fra 2 til 10 millioner. Der skønnes at være mellem 1,5 og 2 millioner nedersaksisk-talende i Nederlandene. Skønnene for Tyskland er mindre specifikke, og resultaterne afhænger meget af hvordan sprogkompetance er defineret. Antallet er stort hvis man medtager folk som kan følge simple samtaler, og det bliver endnu større hvis man medtager folk som ser dem selv som nedersaksisktalende, men i virkeligheden kun kan håndtere det leksikale, idiomatiske og grammatisk utilstrækkelige tysk-baserede kunstige sprog "Platt" (Patentplatt). Antallet af sande nedersaksisktalende er faldende. Der er dog en god del og måske endda voksende andel af nordtyskere som taler nedersaksisk mere eller mindre flydende som sekundær eller "genoplivet" sprog.

Status
Nedersaktisk blev officielt anerkendt som et "regionalsprog" i Østnederland (1997) og Nordtyskland (1999) under det europæiske sprogregelsæt for regional- og minoritetssprog. Det skal dog stadigt vise sig hvordan kravene vil blive implementeret og om implementeringen vil resultere i mere end FIXME: "reluctant tokenism" som vi har set ind til videre.

Offentlige tjenester
I regionerne hvor nedersaksisk har opnået officiel anerkendelse må det bruges i al kommunikation med myndighederne. Dette er dog stadig blot teoretisk. I Tyskland har utilsvarende støtte og uddannelse været blandt favoritundskyldningerne for ikke at have levet op til EU-bestemmelserne og for at have trukket ting i langdrag.

Uddannelse
På nuværende tidspunkt bruges nedersaksisk ikke som hovedsprog i nogen formel uddannelse og er ej heller et obligatorisk fag, og kun få skoler tilbyder det som et tilvalgsfag. At studere det som tilvalgsfag tilbydes på et fåtal af lokale gymnasier, læreinstitutioner og universiteter. På universitetsniveau studeres det for det meste, som et teoretisk emne gennem de nederlandske og tyske medier.

Medier
Nedersaksisk har aldrig holdt sig tilbage som et litterært sprog. Adskillige nedersaksiske bøger og tidsskrifter udgives hvert år, og antallet var været stigende på det seneste. De fleste belles-lettres-værker falder stadig under kategorierne "folksy" (form for musikstil) og "komedie", men nogle værker på mere nutidige stile og genrer er også udgivet. Nutidigt litteratur er også fremskyndet via skrivekonkurrencer. Et stigende antal nedersaksiske udgivelser, er oversættelser fra andre sprog. Der er et mindre antal nedersaksiske teatergrupper og adskillige amatørteatergrupper. På det seneste har virksomheder prøvet at putte tidssvarende og ikke-kirkelige forestillinger på repertoiret, enten originale værker eller oversættelser fra andre sprog; [tilføgelse] f.eks. er de første 2 Harry Potter bøger, samt nogle få udgaver af Anders And og Asterix oversat til nordnedersaksisk. Produktionen af nedersaksiske lydoptagelser har også været stigende i de senere år. Mest dominerende er elektroniske bøger og sangsamlinger på kassettebånd og cd'er. Udover det sædvanlige på menuen, findes der fremføringer af samtidsmusik, såsom sjangon-stil, pop- og rocksange. Der er desuden en længerevarende tradition for at bruge nedersaksisk i radioproduktioner, især i radiospil, nyhederne, forfatteres oplæsning og religiøse ceremonier - på det seneste også i talkshow. Sproget bliver brugt begrænset på tv, men tendensen synes at være stigende de sidste par år. Antallet af internet-præsentationer på og om nedersaksisk har været jævnt stigende. Dette medium bringer særdeles lyse udsigter, idet det har potentiale til at forene sprogets talere, lærlinge og liebhavere fra hele verdenen.

Skrevet af Reinhard F. Hahn og oversat til dansk af Kenneth Rohde Christiansen som en del af Lowlands Talk-projektet