Dette websted tager sig af de "andre" fremmedsprog i Nederland.
Ved siden af nederlandsk tales der nemlig også andre minoritetssprog.
Tre dialektgrupper er anerkende som ikke afstammende fra nederlandsk
(ifølge det europæiske sprogregelsæt for regional- og minoritetssprog).
Udover dette beskæftiger dette websted sig også med forskellige dialekter
i Nederlandene.
I Nederland er de anerkendte dialektgrupper (også kaldet regionssprog):
Frisisk, limburgisk og nedersaksisk. At noget er anerkendt som regionalsprog
betyder kun at det ikke er en dialekt af nederlandsk, men et sprog i din egen
ret. Dialekter såsom brabantisk og betuvisk kommer således ikke i betrægtning,
og heller ikke indvandresprog såsom tyrkisk.
Forskellen mellem en dialekt og et regionalsprog er ikke altid tydelig. Som en
tommelfingerregel betrægtes varianter med egen afstammelse og udvikling ikke
som en dialekt - af denne grund er frisisk, limburgisk og nedersaksisk anerkendt
som regionalsprog og brabantisk, og kattewijksk ikke. Rigsnederlandsk afstammer
nemlig bl.a. fra disse dialekter.
Officiel anerkendelse
Der findes to anerkendelsesniveauer. Frisisk er anerkendt efter det højeste niveau,
nemlig efter hovedstykke III. Indbyggerne i provinsen kan således selv vælge om de
vil have nederlandsk eller frisisk som deres standardssprog (350.000 har valgt frisisk).
Det er derefter myndighedernes forpligtelse aktivt af stimulere bruges af sproget. I
praksisk betyder det for eksempel at byskilte i frisisk/nederlandsk-sprogede områder skal
være på begge sprog og at man f.eks. kan få beskikket sig en tolk når man er i retten.
Nedersaksisk og limburgisk er anerkendt efter et lavere niveau, nemlig i følge hovedstykke
II (hovedstykke I er bare en indledning). Indbyggerne i disse områder har ikke mulighed for
at vælge, men myndighederne er dog forpligtet til at stimulere brugen af sproget. De to sprog
er respektivt i '95 og '97 anerkendt. Myndighederne har endnu ikke opstilt klare regler for
hvordan man vil stimulere bruget af sprogene.
Dialekter
Som allerede fortalt findes der i Nederland udover de tre regionalsprog også adskellige dialekter.
Stichting Nederlandse Dialecten (en forening for dialekter i Nederland og Belgien) er der tale
om ca. tre hoveddialekter i hver provins. De vestlige og polderprovinserne kommer af foreningen,
sammen med "dialekterne" randstadsområdet, ikke i betragtning. I randstandsområdet er der nemlig
mere tale om forskellige nederlandske accenter en selve dialekter.
Foreningen kommer med denne optællingsmetode op på ca. 25 hoveddialekter. Dette websted beskæftiger
sig også med disse dialekter, med hovedvægt på brabantisk og zeeuwsk/zeelandsk.
