Frisisk

Genealogisk klassifikation
Indo-europæisk / germanic / vestgermansk / ingwæonisk (nordsø-vestgermansk)

Område og dialekter
Det er westerlauwer-frisisk der menes når de fleste siger "frisisk". Westerlauwer-frisisk (Westerlauwersk Frysk, frisisk vest for floden Lauwer) tales I den nederlandske provins kaldet Frisland (Friesland/Fryslân) og I de vestlige områder af den nærtliggende provins Groningen. Udenfor Nederland går disse dialekter oftest unden navnet "vestfrisisk", men I Nederland bruges dette navn til at referere til visse stærkt frisisk-inspirerede nederlandske dialekter.

Saterfrisisk (Seeltersk) som tales i Saterland (Seelterlound), et sted beliggende i Cloppenburg-regionen i den tyske delstat Niedersachsen, er i vid udstrækning forståeligt for nederlandske frisere.

Nordfrisiske dialekter tales i regionen Nordfriesland ved vestkysten af den tyske delstat Slesvig-Holsten (Schleswig-Holstein), et område som skiftevis har hørt til Danmark og Tyskland. Der tales også en nordfrisisk dialekt lige under mundingen på Elbe-floden, på øen Helgoland, som har hørt under det britiske samt det tyske styre.

Tosidet forståelighed mellem de nordfrisiske fastlands- og ødialekter er lav, ligesom den tosidede forståelighed mellem nordfrisisk på den ene side og saterfrisisk og westerlauwerfrisisk på den anden. De ø-nordfrisiske dialekter er heller ikke letforståelige blandt hinanden med undtagelsen af talerne på øerne Amrum og Føhr, som forstår hinandens dialekter uden de store problemer. Frisisk, især westerlauwerfrisisk lever stadigt i nogle emigrantsamfunde, især i Nordamerika.

Historie
De frisiske folk mistede I det sjette til ottende århundrede alt politisk uafhængihed. Dog holder mange af de stadig eksisterende samfunde, inkl. nogle nogle som ikke længere taler det frisiske sprog, fast ved deres frisiske identitet og traditioner. Det oprindelige frisiske tilhørsted menes at være området mellem IJsselmeer (et hav i nederland) og Weser-floden (i nordtyskland). Det frisiske sprog og kultur spredte sig herfra langs nordsøkysten fra hvad der i dag er det nordlige belgien til sønderjylland. Størstedelen af dette engang sammenhængende område er ikke længere frisisk talende; frisisk er i disse områder blevet erstattet af nederlandsk-flemisk, zeelandsk (Zeêuws), nedersaksisk (nedertysk, plattysk), højtysk, sønderjysk (synnejysk) og rigsdansk.

For længe siden blev frisisk i områderne Emsland i Østfrisland (Ostfriesland) og de nordlige dele af Oldenburg (begge i den tyske delstat Niedersachsen) erstattet af nedersaksisk (som nu i stor udstrækning er blevet erstattet af højtysk). Til forundring overlevede en lille del af det østfrisiske sprog syd for Østfrisland i området Saterland i regionen Cloppenburg. Nu kendt som saterfrisisk, ankom sproget her via romske katolikker for søgte ly for den lutherianske reformation mens den fejede gennem Frisland.

Indtil for relativt nyligt var denne isolerede gruppe af talere - anset som Europas mindste sprogenklave - i stor udstrækning ikke klar over at de var af frisisk nedstamning og at de talte en frisisk dialekt.

Det menes af frisisk først var introduceret til den vestlige kyst og øerne i Slesvig-Holsten omkring år 700 og blandede sig med lokale germanske dialekter som det på dette stadie stadigt var forståeligt med. De nordfrisiske fastlands- og vaddehavsøsdialekter antages af repræsentere en immigrationsbølge som fulgte to eller tre århundrede senere.

Ligesom deres saterlandske fætre, var ønordfrisere rimeligt isolerede og ikke klar over at de var frisiske. Før i tiden anså de fastlandsbefolkningen som nordfrisere og identificerede demselv og deres dialekter kun med de omliggende øer.

Indtil omkring 1500 var frisisk det dominerende sprog i de fleste frisiske områder. Derefter, blev frisisk mere og mere erstattet af nedersaksisk og nederlandsk i Nederland, og først ved nedersaksisk og senere højtysk I hvad der nu er Tyskland. Frisisk blev med tiden overskygget og store dele blev erstattet med de officielle sprog som blev brugt I administrationen, uddannelsen og religionen. For lang tid fungerede det som et uofficielt omgangssprog.
I de fleste områder, især i byområder mistede det også denne status da flere og flere ikke-frisere flyttede hertil.

Under indflydelse af Gysbert Japicz og romantikken begyndte man i det 19'ende århundrede atter at interessere sig for frisisk som tale- og skriftsprog. Disse aktiviteter blev samlet i bl.a. "Fryske Beweging" (Den frisiske bevægelse), og ledte til en betydende mængde litterær frisisk aktivitet, for det meste i det nordlige Nederland, men også I nogle nordfrisiske samfunde som yderligere var inspireret af lignende nedersaksiske bevægelser.

I 1879 blev de westerlauwerske dialekter standardiserede med følgevirkningen af westerlauwerfrisisk i det tyvende århundrede blev anerkendt som sekundært sprog i Nederland. Ikke mindst fordi standardiseringen gjorde af mange frisisksprogede bøger blev udgivet og at sproget igen langsomt gjorde et indtog i medierne. Med tiden blev sproget også tilladt i retssalene og i de mindre klasser. Samtidigt mistede de tyske frisiske dialekter mere og mere terræn. De fleste kan anses som truede selvom grønde omsorg, status som officielle minoritetssprog og forsigtige uddannelsesaktiviteter. ([tilføjelse] I dag findes der kun een skole som udover dansk benytter frisisk som undervisningssprog og denne ligger I Risum).

Antal talende
Den nederlandske provins Frysl^an har mere end 600.000 indbygger, hvor af cirka 450.000 kan tale frisisk. Omkring 350.000 benytter det som modersmål. Skønnet af frisisktalende i provinsen Groningen er 3.000. En markedsundersøgelse foretaget I 1994 viste af 94% at frislands befolkning kan forstå frisisk, 74% kan tale det, 65% kan læse det og 17% kan skrive det. De westerlauwerfrisisk talende former et (stort) flertal på landet og en (meget lille) mindertal i byerne, på vaddeøerne og i Stellingwerven (hvor der oprindelig tales en nedersaksisk dialekt).
Frisisk bevisthed og officiel status i Saterland bærer tilsyneladende frugt. Antallet af talende er lille - ca. 2000 - men ser ud til at være voksende!
Af de ca. 156.000 indbyggere i Nordfrisland anser ca. 50.000 sig selv som frisere og ca. 10.000 er flydende i en form for frisisk dialekt.

Status
Frisland har officielt været en (frisisk og nederlandsk) tosproget provins for nogle få årtier nu. I 1996, blev det europæiske sprogregelsæt for minoritets- og regionalsprog ratificeret af Nederland, hvorunder frisisk blev anerkendt ifølge paragraf III (48 muligheder for sprogbeskyttelse). I 2001 blev en covenant for frisisk sprog og kultur mellem de nederlandske myndigheder og provinsen Frisland underskrevet. Dette dokument er implementeringen af ovennævnte EU-regelsæt. I 1995 blev det officielt tilladt at tale frisisk ved lokale og provinciale sammenkomster. Siden 1997 er det også tilladt at benytte frisisk for retten, selvom dette længe uofficiel har været tilladt. Som et resultat af et antal retsændringer i de senere år er officielle papirer på frisisk som en tommelfingerregel altid gyldig.

I 1980 blev westerlauwerfrisisk et fag i folkeskolen (basisschool) og i 1993 også i de første fem år på overbygningen (het voorgezet onderwijs). Allerede I 1970'erne kunne Frylâns studenter vælge frisisk som eksamensemne på overbygningen og på lærerseminariet. De provincielle myndigheder og diverse kommuner er begyndt at sikre lige rettigheder mellem frisisk og nederlandsk. I de seneste ti år er der nu fire landkommuner hvor det officielle stednavn er frisisk. Næsten alle kommuner på fastlandet har tosprogede kommuneskilte. "Fryslân" (i stedet for ndl. "Friesland") er nu det officielle navn for provinsen.

Også i Tyskland er det europæiske sprogregelsæt for minoritets- og regionssprog blevet ratificeret. De federale myndigheder og den relevante delstat (land) og regionale myndigheder er derfor forpligtet det at beskytte og hjælpe til med at promovere frisisk. Dog er faktummet at tysk frisisks små, stærkt afvigende dialekter og mangel på standardisering står i vejen for seriøs støtte. For at støtte kommunikaiton og enshed mellem de frisiske dialekter I Nordfrisland, streber enkelte forfatterkredse på at lade fastlandsdialekten i Mooring (Bökingharde) fungere som lingua franca for hele Nordfrisland.

Offentlige tjenester
Generelt set kan frisisk talende bruge deres eget sprog i kontakt med offentlige myndigheder, da provinserne og delstaterne har gjort dette muligt. Officielle dokumenter synes dog stadigt kun at blive udgivet på nederlandsk og tysk, respæktivt; meget sjældent på frisisk eller tosproget. Ved retten er det tilladt for alle parter, inkl. forsvarer og vidner, at tale frisisk. Retten kan udpege en tolk hvis dette er nødvendig. Retten i Frisland accepterer civile sager/anklagemål indsendt på westerlauwerfrisisk, men dette kan give problemer hvis der appeleres til en højere retsindstans. Dokumenter udgivet alene på frisisk er indtilvidere ikke retslig bindende, men dette forventes de at blive i løbet af 2002.
Offentlig skiltning på være på frisisk, nederlandsk/tysk eller tosproget, afhængig af kommunernes valg.

Uddannelse
I Frisland findes der et lille antal børnehaver hvor omgangssproget alene er frisisk. Siden 1980 er der blevet undervist i frisisk på alle provinciale folkeskoler (basisscholen), både offentlige og private. På ca. 80% af disse skoler bliver frisisk brugt som læse-/undervisningsmateriale, sideløbende med nederlandsk. Der er ingen skole hvor undervisningen udelukkende foregår på frisisk. Dog findes der 7 skoler som eksperimentere med tresproget undervisning: frisisk, nederlandsk og engelsk.

Det er også muligt at benytte westerlauwerfrisisk som undervisningsmedium for visse emner på overbygningen (voortgezet onderwijs), men denne mulighed udnyttes sjældent. Der er ingen overbygning hvor undervisningen udelukkende foregår på frisisk. Sproget er her en af de ca. 6-7 eksamensfag man kan vælge.

Siden 1993 har westerlauwerfrisisk været et obligatorisk fag på første år på overbygningen. De to lærerseminarier i Frysl^an skal tilbyde frisisk som fag. Dette gør at studenter af og til må leve med frisiskundervisning. Herved er de kvalificerede til at undervise i frisisk i folkeskolen. Lærer som ønsker at undervise i faget på overbygningen har selvfølgelig brug for yderligere undervisning. Dette kan man læse deltid i Ljouwert/Leeuwarden og på Universiteit Groningen (eet år fuldtids) efter at have studeret sproget som hovedfag på Universiteit Groningen eller universiteter i Amsterdam. I Leiden kan frisisk vælges som tilvalgsfag. er er desuden et stort netværk af kurser i frisisk som en del af voksenundervisning (svarende til VUC, HF) med mere end tusind elever. 

Nogle skoler I Tysklands frisisk talende samfunde tilbyder undervisning i diverse frisiske dialekter. Frisiske studier i Tyskland er tilbudt hos Nordfriisk Instituut (Nordfrisisk fakultet) i Bräist/Bredstedt, ved universiteterne i Kiel og Flensborg.

Medier
Der bliver sendt 37 timer frisisk sproget fjernsyn årlig på de nationale kanaler: hver søndag et halv time (på Ned. 1) og tyve minutter hver uge for skoleradio og skoletv (hver onsdag). Den regionale radiostation "Omrop Fryslân" sender hver dag een times tv (dette bliver genudsendt hele aftenen, og en gang til følgende morgen). Omrop Fryslân sender også 80 timer med frisisk radio hver uge.


Der er ingen udelukkende frisisksprogede aviser. Aviser har en tendens til at bringe frisisksprogede artikler på kulturelle områder, og i nederlandsksprogede artikler er frisere ofte citeret i deres eget sprog. Frisisk har en tradition for sjældent og sparsomt at blive brugt i nordtyske medier. Nogle lokale aviser og nyhedsbreve bringer frisisksprogede artikler og kolonner. Der er et rimeligt stort litterært produktion i westerlauwerfrisisk. Produktionen i de andre varianter er væsentlig mindre.

Der er adskellige frisiske museer, biblioteker, arkiver og kulturcentre i begge lande. Der er een professionel frisisk teatergruppe som tiltrækker rimelig mange besøgende. De fleste byer og landsbyer i Frisland byder på amatørdramagrupper og der er også diverse amatørteatre i Tyskland. Der er desuden produktion af westerlauwerfrisiske musik-cd'er og på det seneste også film.

Skrevet af Ron F. Hahn og Mathieu van Woerkom og oversat til dansk af Kenneth Rohde Christiansen som en del af Lowlands Talk-projektet