Brabantisk

Genealogisk klassifikation
Indo-europæisk / germansk / vestgermansk / nedertysk / nederfrankisk

Historie
Den mest betydende grund til at brabantisk ikke er blevet anerkendt som minoritetssprog er at man i stor udstrækning har ment at brabantisk i betydende grad har kontribueret til udviklingen af standard-nederlandsk. I de 14. og 15. århundrede var Bryssel/Bruxelles, Mechelen og Antwerpen ikke foruden Gent og Br"ugge de mest indflydelsesrige byer i den nederlandske sprogregion, men da standardsproget i accelererende hastighed tog form i det 16. århundrede ryggede Nederlands magtcenter nordpå. Efter tabet af Antwerpen i 1585 og i 80-års krigen mellem Spanien og Nederlandene flyttede omkring 150,000 indbyggeer fra Flandern og Brabant nordpå. Som en konsekvens af dette forblev indflydelsen fra dialekter såsom antwerpsk på standard-nederlandsk stærk selv efter den 15. århundrede. Den amsterdamske indbygger Joost van den Vondel var en efterfølger af flygtninge fra Antwerpen.

Bid venligst mærke i at vi her diskuterer brabantisk som regionalsproget fra provinserne Vlaams-Brabant og Antwerpen. I slutningen af den 16. århundrede var den vestlige del af provinsen Noord-Brabant næsten blevet depopuleret pga. krigen. Denne del blev senere repopuleert af folk fra hvad der nu er den sydliggende provins Antwerpen. Dialekterne fra de østlige dele af provinsen Nord-Brabant har mildesttalt ikke kontribueret til udviklingen af standard-nederlandsk. Altså har ikke alle brabantiske dialekter, men kun nogle få Zuid-Brabant'isk bydialekter haft stor indflydelse på udviklingen af standard-nederlandsk.

Område og dialekter
Det er dialekterne i den nederlandske provins Noord-Brabant og i de belgiske provinser Antwerpen og Vlaams-Brabant som betegnes som brabantisk. Det er selvsagt at isoglosserne ikke 100% stemmer overens med provinsgrænserne. Der er tre mindre områder i Noord-Brabant hvor der ikke benyttes brabantiske dialekter: Westhoek omkring Dinteloord hvor dialekterne er mere hollandske, Budel og omegn hvor der tales dommellandsk (dvs. nordvestbelgisk-limburgisk) og regionen Cuijk hvor der tales kleverlandsk som mere slutter sig til de nordlige dele af Nederlands Limburg og sydøst Gerlderland. Desuden er det et par overgangsområder hvor man ikke præcist kan fastligge en grænse: I norden af den østlige del af Noord-Brabant ligger Bommelerwaard og dialekten her minder meget om den brabantiske dialekt syd for Maas-floden. Vlaams-Brabant grænser de øst-flamske dialektområder i vesten; i overgangszonen Denderstreek, taler man også mere og mindre brabantisk. 
Vlaams-Brabant grænser Belgisk Limburg i østen; i overgangszonen Geteland taler man også mere og mindre brabantisk. I disse tre problematiske situationer benytter man provinsgrænserne som dialektgrænser, selvom dette ikke er dialektisk korrekt.
Vigtige kendetegn ved de brabantiske dialekter er omlyde (umlaut), diminutivformer med -ke, og 2. persons pronomener med g- (ge, gij, gellie).

Antal talende
Antallet af talende er ikke kendt. Som reference kan her nævnes antallet af indbyggere i de omtalte områder:
· Noord-Brabant: 2.355.300
· Antwerpen: 1.640.966
· Vlaams-Brabant: 1.014.704

Status
Brabantisk anses ikke som et mindertalssprog. På grund af dette arbejdes der ikke på at standardisere brabantisk, på at undervise i det i skolen eller på at benytte sproget i formelle situationer. I 1999 blev der udviklet retskrivningsretningslinjer for alle brabantiske dialekter, i form af et samarbejde af repræsentanter fra Noord-Brabant, Antwerpen og Vlaams-Brabant.

Kultur
Nogle områder har udviklet stærke kabaret og musiktraditioner hvori dialekterne bruges. Især Meierij fra 's-Hertogenbosch, byerne Antwerpen, Mechelen og Leuven og Pajottenland (Bryssel og områderne vest for det) huser mange dialektforetalere. Dette er ikke situationen i de østlige dele af Antwerpen, regionen Heusden en Altena og de nrodvestlige dele af Noord-Brabant.

Skrevet af Jos Swanenberg og oversat til dansk af Kenneth Rohde Christiansen som en del af Lowlands Talk-projektet