Historie
Den mest betydende grund til at brabantisk ikke er blevet anerkendt som
minoritetssprog er at man i stor udstrækning har ment at brabantisk i
betydende grad har kontribueret til udviklingen af standard-nederlandsk. I
de 14. og 15. århundrede var Bryssel/Bruxelles, Mechelen og Antwerpen
ikke foruden Gent og Br"ugge de mest indflydelsesrige byer i den
nederlandske sprogregion, men da standardsproget i accelererende hastighed
tog form i det 16. århundrede ryggede Nederlands magtcenter nordpå.
Efter tabet af Antwerpen i 1585 og i 80-års krigen mellem Spanien og
Nederlandene flyttede omkring 150,000 indbyggeer fra Flandern og Brabant
nordpå. Som en konsekvens af dette forblev indflydelsen fra dialekter såsom
antwerpsk på standard-nederlandsk stærk selv efter den 15. århundrede.
Den amsterdamske indbygger Joost van den Vondel var en efterfølger af
flygtninge fra Antwerpen.
Bid venligst mærke i at vi her diskuterer brabantisk som
regionalsproget fra provinserne Vlaams-Brabant og Antwerpen. I slutningen
af den 16. århundrede var den vestlige del af provinsen Noord-Brabant næsten
blevet depopuleret pga. krigen. Denne del blev senere repopuleert af folk
fra hvad der nu er den sydliggende provins Antwerpen. Dialekterne fra de
østlige dele af provinsen Nord-Brabant har mildesttalt ikke kontribueret
til udviklingen af standard-nederlandsk. Altså har ikke alle brabantiske
dialekter, men kun nogle få Zuid-Brabant'isk bydialekter haft stor
indflydelse på udviklingen af standard-nederlandsk.
Område og dialekter
Det er dialekterne i den nederlandske provins Noord-Brabant og i de
belgiske provinser Antwerpen og Vlaams-Brabant som betegnes som
brabantisk. Det er selvsagt at isoglosserne ikke 100% stemmer overens med
provinsgrænserne. Der er tre mindre områder i Noord-Brabant hvor der
ikke benyttes brabantiske dialekter: Westhoek omkring Dinteloord hvor
dialekterne er mere hollandske, Budel og omegn hvor der tales dommellandsk
(dvs. nordvestbelgisk-limburgisk) og regionen Cuijk hvor der tales
kleverlandsk som mere slutter sig til de nordlige dele af Nederlands
Limburg og sydøst Gerlderland. Desuden er det et par overgangsområder
hvor man ikke præcist kan fastligge en grænse: I norden af den østlige
del af Noord-Brabant ligger Bommelerwaard og dialekten her minder meget om
den brabantiske dialekt syd for Maas-floden. Vlaams-Brabant grænser de øst-flamske
dialektområder i vesten; i overgangszonen Denderstreek, taler man også
mere og mindre brabantisk.
Vlaams-Brabant grænser Belgisk Limburg i østen; i overgangszonen
Geteland taler man også mere og mindre brabantisk. I disse tre
problematiske situationer benytter man provinsgrænserne som dialektgrænser,
selvom dette ikke er dialektisk korrekt.
Vigtige kendetegn ved de brabantiske dialekter er omlyde (umlaut),
diminutivformer med -ke, og 2. persons pronomener med g- (ge, gij,
gellie).
Antal talende
Antallet af talende er ikke kendt. Som reference kan her nævnes antallet
af indbyggere i de omtalte områder:
· Noord-Brabant: 2.355.300
· Antwerpen: 1.640.966
· Vlaams-Brabant: 1.014.704
Status
Brabantisk anses ikke som et mindertalssprog. På grund af dette arbejdes
der ikke på at standardisere brabantisk, på at undervise i det i skolen
eller på at benytte sproget i formelle situationer. I 1999 blev der
udviklet retskrivningsretningslinjer for alle brabantiske dialekter, i
form af et samarbejde af repræsentanter fra Noord-Brabant, Antwerpen og
Vlaams-Brabant.
Kultur
Nogle områder har udviklet stærke kabaret og musiktraditioner hvori
dialekterne bruges. Især Meierij fra 's-Hertogenbosch, byerne Antwerpen,
Mechelen og Leuven og Pajottenland (Bryssel og områderne vest for det)
huser mange dialektforetalere. Dette er ikke situationen i de østlige
dele af Antwerpen, regionen Heusden en Altena og de nrodvestlige dele af
Noord-Brabant.
Skrevet af Jos Swanenberg og oversat til dansk af Kenneth Rohde Christiansen
som en del af Lowlands Talk-projektet
